Betaling
Privatpasning skal bookes for mindst 4 dage i træk. Ved reservation af privat pasning betales et depositum for 2 opholdsdage – svarende til DKK 760,-Din reservation er først gældende, når depositum er indbetalt. Restbeløbet skal være indbetalt senest 14 dage før planlagt pasning, for at aftalen er bindende. Betaling kan ske enten ved bankoverførsel eller Mobilepay.
Afbud
Afbud skal ske senest 14 dage før den planlagte pasning. Beløbet minus depositum refunderes. Ved afbud senere end 14 dage før planlagt pasning er aftalen bindende og indbetalt beløb refunderes ikke. Hvis du afhenter din hund før aftalt tid, tilbagebetales ikke for de resterende dage.
Medbragte ting
Du er velkommen til at medbringe hundens eget sovetæppe og yndlingslegetøj. Evt. ødelagt legetøj eller sovetæppe refunderes ikke.
Foder
Jeg fodrer med kvalitetstørkost og supplerer gerne med lækkerier som f.eks. kylling, okselever, fisk o.a. Du er velkommen til at aflevere egen hundemad, hvis du har det bedst med det. I det tilfælde beder jeg dig om at pakke det i portionsposer svarende til ét måltid. Der gives ikke reduktion i prisen ved brug af egen hundemad.
Sygdom/Ulykke
I tilfælde af at hunden kommer til skade eller bliver syg, prøver jeg at kontakte ejeren. Mener jeg, det er nødvendigt, kontakter jeg en dyrlæge, regningen betales af hundeejeren. Der gives ingen erstatning for evt. bortløbne eller tilskadekomne hunde.