Færdselsregler​

Jeg har samlet nogle af mine principper for, hvordan jeg arbejder med mine hundegæster og vores lufteture her, hvis du er interesseret i at vide mere om det

​

Om hundeflokken

Mange af hundene har være mine gæster i årevis. De er en stabil flok, som kender hinanden indbyrdes De er sammen flere gange om ugen. Deres indbyrdes forhold er afslappet og stabilt og de er trygge ved hinanden.

​

Der er en god blanding af racer, aldre, temperamenter og størrelser. På turene bruger de deres naturlige egenskaber og specifikke evner som racer til at hjælpe mig og resten af flokken. Holder sammen på alle, holder vagt, skaber god stemning. Der er klovnen, politibetjenten og gårdvagten. Den variation giver en harmonisk flok. Jeg kan se på lang afstand, hvis der kommer nogen mod os, fordi vagthundene signalerer til mig, at nu sker der noget. Og så kan vi gå en anden vej, så vi ikke kommer for tæt på nogen, som måske ikke ønsker det.

Om de daglige ture

Turene er forskellige hver dag. Vi går ikke kun på stier – lige så gerne gennem skoven eller over marker. Hundene skal have mulighed for at bruge sanserne og lære at holde øje med mig som fører. Vores ture kan være uforudsigelige, så hundene bliver naturligt trætte uden at blive udmattede. Udfordringen handler ikke om kilometer, men om oplevelser og stimulation af sanserne.

​

Det hele foregår meget roligt. Der er ikke meget snak, snarere tavshed som i naturen. Jeg bruger håndtegn for, hvilken retning vi skal og et kaldesignal for at gøre hundene opmærksom på mig, hvis der sker noget nyt. Min tone er positiv – ’hvad mon der sker nu’ ’ skal vi have godbidder’. Understøtte kun med stemme og ord, når det er nødvendigt for at give en stressfri og afslappet oplevelse.

​

Vi holder pauser undervejs på turen. To-tre pauser af 5-10 minutter ved fx en bålplads, legeplads eller træstamme.

​

Pauserne giver hundene mulighed for at hygge sig uden at forvente opmærksomhed fra mig. De øver sig i at kunne fungere i flokken.

​

De fleste hundegæster er enebørn, så det skal de lære. Pauserne giver dem en god mulighed.

​

De kan lege med hinanden, tygge på en pind, hvile for sig selv, nyde naturen – grave, snuse eller bare sidde. De skal ikke underholdes, men hvile i fællesskab. Interagere og give til fællesskabet uden at jeg er omdrejningspunktet eller den, som underholder.

Om mødet med andre hunde og mennesker i naturen

Jeg forsøger hele tiden at tage hensyn til andre. Viser tydeligt, at jeg har set vedkommende og at jeg ønsker at tage hensyn. Jeg skifter retning – holder proaktivt flokken i bevægelse, altid samlet og væk fra andre. Jeg er bevidst om, at det kan virke overvældende med så mange hunde samlet, når man kommer tæt på.

​

Hvis andre hilser, er jeg meget opmærksom på, at det skal være roligt, så den fremmede hund føler sig velkommen. Kalder min flok til mig, hvis den fremmede hund bliver urolig eller overvældet.

Jeg bruger min krop til at vise vej og min position som flokfører. Hvis de kommer for tæt på med stor energi, så vender jeg mig væk eller løfter måske benet op og skubber dem væk – som en hundemor – og som hunde gør over for hinanden for at undgå konfrontation. At skubbe dem væk, stoppe dem med kroppens energi frem for stemmen virker bedst – for den hævede stemme fortolkes let som om jeg er ophidset. Det smitter hurtigt til hele flokken, så det er min opgave at bevare roen.

​

Hvis en af mine hundegæster ikke føler sig helt tryg eller den ikke har så god kontakt med den dag, beholder jeg den i snor. Måske er den ikke helt tryg endnu, fordi den er ny gæst. Andre gange kan det være en af de selvstændige racer, som prøver mig af. Så kommer den i snor lidt. Tanken er at give alle hunde en chance for at lære nyt, at udvikle sig. Derfor udfordrer jeg dem og giver dem hele tiden mulighed for at tilpasse sig.

​

Stiller krav til hundene

I min kontakt med hundene stiller jeg krav og forventninger til dem. Jeg udfordrer dem – tror på at de kan udvikle sig. Hører jeg om et problem med en af hundegæsterne hjemme, så arbejder jeg også med det inden for mine rammer. Og hvis der er noget, jeg kan samarbejde med hundens ejer om, så kan det nogle gange give hunden nye muligheder for at udvikle sig. Men jeg kan ikke påtage mig at træne hundene som sådan. Det er ikke muligt, når man har en hel flok med.

​

Bruger ikke mange ord og råber sjældent. Når jeg gør det, så gør det stort indtryk på hundene. Så det gemmer jeg til nødsituationer. Hvis jeg vurderer, at der er fare på færde, hæver jeg stemmen, så hunden standser i situationen. Så kan vi sammen komme væk fra en potentielt farlig situation.

Min tilgang er kraftigt inspireret af Jan Fennels principper om Ulvesprog, som også hundelytteren Cesar Millan (fra tv-programmet Dog Whisperer) bruger. At vise hvem der er fører, giver hundene ro til bare at være hunde.

Om ruter og køreplaner

Vi tager på tur til officielle hundeskove og –parker. Vi kører til en sikker parkeringsplads med direkte adgang til hundeskoven og parkerer ikke tæt ved vejen. I løbet af ugen varierer jeg planen, så hundene kommer på besøg ved både skov, strand og åbne arealer. Tager hensyn til flokken ved at vi ikke er de samme steder hver dag. Der skal være afveksling og hensyn til køre/henteplan. Køreplanen bliver lagt, så hundene har mindst mulig tid i bilen.

​

Transportforhold

Hundene kører på tur i en bil med aircondition og udluftning. Der er specialtæpper på gulvet, så de ikke glider. Tæpperne vaskes jævnligt. Jeg placerer dem efter, hvad de har brug for med fx en pude, udsigt eller andet. Vi har monteret bure oppe i højden til de mindre hunde. Så kan de se ud og ligge for sig selv uden at komme i vejen for de større hunde. Jeg sætter en sele på de større hunde med mulighed for at bevæge sig lidt rundt. Så kan de være sammen og hver for sig samtidig. Hundene har kontakt med hinanden og med mig på førersædet under transport.​​